Energy Solutions Since 1946

Om virksomheden

ARO skifter navn

Fra d. 29/3-2019 hedder vi ARO Energy Solutions A/S.

Siden 1946 har ARO været beskæftiget med forskellige opgaver inden fjernvarmeområdet. De sidste mange år har virksomheden leveret produkter til danske teknikrum, såsom varmtvandsbeholdere samt bufferbeholdere. Med det nye navn vil ARO signalere en endnu mere klar profil af løsninger inden for energisektoren, herunder varmtvandsproduktion, fjernvarme og -køling samt industri.

ARO har i mange år arbejdet med rådgivning, udvikling og salg af varmtvandsbeholdere og andre løsninger inden for beholder og tanke. I de sidste par år har virksomheden ændret fokus, og etableret et bredere sortiment samt en mere løsningsorienteret tilgang til energiområdet.

Senest har ARO introduceret salg af løse vekslere, samt udvikling af komplette anlæg til bl.a. varmegenvinding, fjernvarme og industrielle formål. Gennem de innovative løsninger vil ARO sikre, at miljøet belastes mindst muligt uden at gå på kompromis med komforten.

Rødder tilbage i 1946

ARO er opkaldt efter sin grundlægger Arne Rasmussen, der etablerede sin virksomhed i Odense, deraf navnet ARO. Siden virksomhedens start har ARO, bl.a. leveret tusindvis af varmtvandsbeholdere til danske forbrugere, fjernvarmecentraler, kranbaner til Lindø samt buffertanke til kinesiske hoteller.

Hvorfor ARO Energy Solutions?

ARO vil være kundernes foretrukne samarbejdspartner inden for produktion af varmt vand, fjernvarme, køling og varmegenvinding. Markedet ændrer sig og kunderne efterspørger mere komplekse løsninger og produkter. Derfor arbejder ARO målrettet på at hjælpe kunderne med de rette løsninger i både ind og udland. Med det nye navn, ARO Energy Solutions A/S, får virksomheden bedre muligheder for vise omverdenen sit fokus og forretningsområder i forhold til nye opgaver og et nyt, mere dynamisk marked.

ARO – beholderløsninger til alle formål…

 

ARO har mere end 70 års erfaring og kompetence inden for fjernvarmeområdet. De sidste 40 år har ARO primært beskæftiget sig med udvikling, rådgivning og salg af varmtvandsbeholdere og vekslerløsninger.

ARO er desuden involveret i udvikling og salg af løsninger til varmegenvinding, fra bl.a. køleanlæg.

ARO vil med konstant udvikling og nye produkter medvirke til at sikre en miljøvenlig energiudnyttelse inden for varmtvandsproduktion og varmegenvinding.

 

 

Standard Beholdere fra 85 - 5000 liter

I dag producerer og sælger ARO et bredt program af beholdere til mange formål. Vi producerer standard beholdere fra 85 liter til 5000 liter, men producerer også gerne beholdere efter kundernes ønsker og krav. Vi lægger vægt på kvalitet i både produktion og rådgivning, og finder i samarbejde med vores kunder de bedste og mest optimale løsninger.

 

Specialløsninger

Med baggrund i vores mange årige erfaring, kan vi tilbyde at fremstille din beholderløsning eller vekslerstation, så den passer til netop din installation.

Vi tilbyder løsninger fra 10 liter til op over 100.000 liter.

Udover beholdere til vand og varme, tilbyder ARO også at producere tanke og andre stålkonstruktioner.

Kontakt ARO Energy Solutions A/S på 66 11 28 78 for nærmere oplysninger og pris.